Over sorte heder rider han
Stille løfter han sit sværd
Og forsvinder in i tågelandet
Over sorte heder rider han
Stille løfter han sit sværd
Og forsvinder ind i tågelandet
Over fjeldene og ind i skovåbningen
Han bliver ramt af en skærende kulde
Mens mørket sænker sig dybt over ham
Stille fælder han en tåre over hans
Forfædre som for altid er glemt...
Han ser den gamle grahøj åbne sig
Rundt vandrer trolde of jætter på
Deres vanlige natfærd...
Tågen ligger tykt denne vinternat
Stille rider han videre på de mørke stier
Skumringen svæver stærkt i hans frosne skov
Hans sorte kappe anes langt derfra
Dybt i skovens bund ved de han er nær
Frygtløs gennem vinterskoven rider han
Som var han bundet af en andedn sjæl...
Over sorte heder rider han
I denne nat er ingenting stille
De krogede grene spejles i månelyset
Til man ikke kan se ham fra højen stor
Videre kommer han nær
Skoven vil ikke tage ende
Vildfaren er end ikke han
Han rider gennem den sorte nat
Han stopper ved en cirkel af ege
Skumle huler under stenene ved højen stor
Ham ved at flere øjne beskuer hans mørke sing
Men stille forsvinder han igen...
I udkanten af buskområdet
I søens måneskær, hvor kun åmændene holder til
Han får et glimt af nattejægeren der forsvinder i horisonten
En empusa kalder i det fjerne, men videre rider han...
Skovfolket trækker langsomt ud igen
De skuer efter ham, me tågen overtager
Stille...inden han forsvinder i horistonten
Or rider over de sorte heder igen...
За Sorte Хедер всадника хан
Stille løfter хан сидеть sværd
Ога forsvinder в я tågelandet
За Sorte Хедер всадника хан
Stille løfter хан сидеть sværd
Ога forsvinder инд я tågelandet
За fjeldene ог инд я skovåbningen
Хан bliver РАМТ аф ан skærende kulde
Мужская mørket sænker сиг dybt над ветчиной
Stille fælder хан ан тары над Гансом
Forfædre сом за АЛТИД эр glemt ...
Хан сер ден Gamle grahøj åbne сиг
Rundt vandrer trolde из jætter Па
Deres vanlige natfærd ...
Tagen ligger tykt Denne vinternat
Stille всадник хан videre нас на де Mørke Stier
Skumringen svæver stærkt я Ханс frosne SKOV
Ханс Sorte Kappe Anes langt derfra
Dybt я skovens Бунд ВЭД де хан эр nær
Frygtløs gennem vinterskoven всадника хан
Сом вар хан bundet аф ан andedn sjæl ...
За Sorte Хедер всадника хан
Я Denne туземный эр ingenting Stille
De krogede Grene spejles я månelyset
Тиль человек Ikke кан себе ветчина фра højen Stor
Videre Kommer хан nær
Skoven пос Ikke Таге Ende
Vildfaren э конец Ikke хан
Хан всадник gennem ден Sorte физ
Хан пробка ВЭД ан Cirkel аф ЕГЭ
Skumle huler под stenene ВЭД højen Stor
Хэм вед в flere øjne beskuer куры Mørke петь
Мужчины Stille forsvinder хан IGEN ...
Я udkanten аф buskområdet
Я søens måneskær , держатель хворь Кун åmændene сезам
Хан далеко др Глимт аф nattejægeren дер forsvinder я horisonten
En Empusa kalder я Det fjerne , мужчины videre всадник хан ...
Skovfolket trækker langsomt уд IGEN
De Скуэр Efter ветчина, мне Tagen overtager
Stille ... инден хан forsvinder я horistonten
Или всадник над де Sorte хедер IGEN ...
